Søk i feltet over

Kontraktstart i Kerteminde og Middelfart

Kontraktstart i Kerteminde og Middelfart

Tide Bus Danmark startede 1. august 2017 driften af 10 kontraktbusser i Kerteminde. Samtidigt fortsætter driften i Middelfart på en ny kontrakt.

Fremover vil Tide Bus Danmark giver borgerne i Kerteminde på Fyn endnu flere gode rejseoplevelser. Den 1. august 2017 startede Tide Bus Danmark således driften af 10 kontraktbusser, som skal køre lokale ruter i Kerteminde.

 

Tide Bus Danmark vandt kontrakten på buskørsel i Kerteminde i FynBus’ udbud af buskørsel, som blev afviklet tidligere på året. Kontrakten løber frem til august 2023.

 

”Vi er glade for at udvide vores busdrift i Kerteminde og at fortsætte busdriften i Middelfart. Vi glæder os til at give borgerne i de to byer endnu flere gode rejseoplevelser,” siger den administrerende direktør i Tide Bus Danmark, Steen Rügge.

 

I alt 14 chauffører er blevet virksomhedsoverdraget til Tide Bus Danmark fra den operatør, som tidligere kørte busruterne.

 

”Den største omvæltning for mig er, at jeg har fået en hel masse nye kolleger. Men det skal nok gå,” siger Per Jørgensen, som er en af de buschauffører, som er blevet virksomhedsoverdraget fra den busoperatør, som tidligere kørte ruterne.

 

I samme udbud genvandt Tide Bus Danmark kontrakten på driften af flere lokale busruter i Middelfart. Driften af disse busser fortsætter således på den nye kontrakt.

 

Tide Bus Danmark udvider busdriften i Kerteminde med 10 kontraktbusser. Tide Bus Danmark har udført regional rutebuskørsel mellem de større byer på Fyn siden oktober 2016. På billedet ses den regionale bus, som kører imellem Odense og Kerteminde.