Ledere og tillidsvalgte samarbejder omkring trivsel
Resultatet af MTU 2017 blev præsenteret for ledere og tillidsvalgte på et fællesmøde i Fjeldsted. Derefter lavede områdechefer, driftsledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i fællesskab planer for, hvordan fokus på trivsel bliver en dg tillidsvalgte fra alle dele af Tide Bus Danmark var samlet for at gennemgå resultaterne af MTU 2017.
Først var der en overordnet gennemgang og diskussion af undersøgelsen. Derefter fortsatte arbejdet med undersøgelsen i grupper, som bestod af områdechefer, driftsledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for hver afdeling.
Opgaven for hver enkelt gruppe var at diskutere resultaterne af deres lokale afdeling og derefter lave nogle konkrete planer for, hvordan der kommer mere fokus på trivsel i afdelingen. Handlingsplanerne vil fremover være et fast punkt på dagsordenen, når deltager igen mødes i de såkaldte Trekløver-møder.
”Det er ikke medarbejderundersøgelsen i sig selv, som er vigtig. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen får først værdi i det øjeblik, at den fører til konkrete handlingsplaner, som sikrer en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at medarbejdernes repræsentanter er involveret i den proces. Derfor samarbejder lederne fra hver afdeling sammen med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanterne om at lave konkrete tiltag som de i fællesskab sikre eksekvering af. Den konstruktion kalder vi for Trekløveret,” siger HR-chef Rikke Trads.