Søk i feltet over

IMG_0057.JPG

Medarbejderundersøgelsen: Værksted Fyn løb med morgenbrødet

 

Hele 87 procent af medarbejderne på værkstederne i Ejby og Svendborg svarede på medarbejderundersøgelsen. Mekaniker Martin Johansen håber, at det gør en forskel.

 

Formiddagskaffen var lidt sjovere end normalt for medarbejderne på værkstedet i Svendborg torsdag morgen. Værksted Fyn har nemlig vundet konkurrencen om at have den højeste svarprocent i medarbejderundersøgelsen, og det betød at der var morgenbrød og basser til holdet på værkstederne i Svendborg og i Ejby.

 

”Jeg blev jo næsten tvangsindlagt til at svare på. De andre VILLE jo have morgenbrød. De er nogle kagegrise!,” siger Martin Johansen, som er mekaniker på værkstedet i Svendborg, med et stort grin.

 

Han var en af de sidste til at svare, men kollegerne skubbede på for at få ham til det.

 

Tide Bus Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse af tilfredsheden blandt medarbejderne. Formålet er at finde ud af, hvordan trivslen kan blive bedre.

 

For at få så mange som muligt til at deltage i undersøgelsen, var der i år udlovet en gang morgenbrød til den afdeling, som havde den højeste svarprocent. Det er vigtigt at mange medarbejdere svarer for at få det bedst mulige billede af trivslen i virksomheden.

 

Martin Johansen håber at undersøgelsen kan være med til at skabe en bedre arbejdsplads.

 

 ”Jeg håber da, at ledelsen tager svarene til sig og gøre noget ved det, hvis der er noget, som folk er utilfredse med,” siger han.

 

Som noget nyt i år blev undersøgelsen gennemført ved hjælp af sms’er, som blev sendt ud til medarbejderne. Det fungerede efter Martin Johansens mening godt.

 

”Jeg synes, at det var nemt, den måde at det var lavet på, og at det var sat op, så man skulle gå ind med mobilen og så videre. Det gør det nemmere, at man skal svare på mobiltelefonen, for så er det ligesom overstået i stedet for, hvis man skal udfylde et papir og huske at aflevere det,” siger han.

 

Arbejdet med at analysere resultatet af undersøgelsen er nu i gang. I løbet af de næste par uger bliver de overordnede lagt ud på Edit. Resultat for de enkelte afdelinger skal første diskuteres på Trekløvermøder, hvorefter de bliver præsenteret for afdelingen.

Jeg blev jo næsten tvangsindlagt til at svare på. De andre VILLE jo have morgenbrød Martin Johansen, mekaniker