
Tide Bus Danmark er ejede af den norske koncern Tide AS, som er Norges næststørste virksomhed indenfor persontransport.
Tide Bus Danmark har eksisteret siden 2008, hvor virksomheden blev oprettet, efter at Tide ASA vandt udbuddet af bybuskørsel i Odense Kommune. Siden har vi også vundet kontrakter på buskørsel i Syd- og Sønderjylland, i Midtjylland, i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland, således at vi nu, med undtagelse af Bornholm, er repræsenteret i alle Danmarks Regioner.
En vigtig samfundsaktør
Gennem koncernets snart 150 år har kollektivtransport været kernen i vores virksomhed. Vi er stolte af den rolle, vi spiller i vores rejsendes hverdag, og af at bidrage til tilgængelige og pålidelige mobilitetsløsninger, der binder mennesker og lokalsamfund sammen. Hver dag transporterer vi tusindvis af mennesker sikkert til og fra arbejde, skole og hjem, til fritidsaktiviteter, vigtige aftaler og små øjeblikke, der betyder meget.
Bag hver afgang står mennesker, som tager ansvar for sikkerhed, kvalitet og punktlighed. Det er sådan, Tide bidrager til, at hverdagen fungerer – for rejsende, erhvervsliv og lokalsamfund.